De elever, som bliver erklæret uddannelsesparate i grundskolen, modtager ikke individuel vejledning, og det gør det svært at få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.
Af Andreas Erecius Christensen og Jens Haag
De seneste år har det lydt, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark. I lang tid har flere og flere unge valgt gymnasiet, og det er gået hårdt ud over erhvervsuddannelserne. Med erhvervsskolereformen fra 2015 besluttede man fra politisk side, at denne udvikling for alvor skulle vendes. Målet var, at 25 % af ungdomsårgangen i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men med samme reform blev det besluttet at beskære UU-vejledningen i grundskolen, så uddannelsesparate elever ikke længere skulle modtage individuel vejledning.
Elever bliver ikke udfordret
Trine Bendix Jacobsen er chef for skolekontakt og rekruttering på Aarhus Tech. Hun arbejder til dagligt med at tiltrække elever fra grundskolen til Aarhus Tech, og hun peger på den manglende individuelle vejledning som en stor udfordring i forhold til at få flere elever over på erhvervsskolerne.
”Når der kun er individuel vejledning til de ikke-uddannelsesparate elever, så bliver mange elever ikke udfordret på deres valg af en gymnasial uddannelse,” siger Trine Bendix Jacobsen.
Uddannelsesanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dahlskov Pihl, har beskæftiget sig med erhvervsuddannelser i flere år og udarbejdet en række analyser på området. Hun kalder det problematisk, at uddannelsesparate elever ikke modtager individuel vejledning.
”Det handler om at vise, hvad man kan med en erhvervsuddannelse, og der bliver man nødt til også at have fokus på vejledningen. Hvis elever, som vælger gymnasiet, ikke bliver udfordret på deres valg, så risikerer man altså, at nogle havner på den forkerte hylde,” siger Mie Dahlskov Pihl.
Skræmmende valg
Tine Sall Jensen oplever at de unge “meget gerne vil have vejledning”. Foto: Jens Haag
Som ung kan det være svært at tage stilling til, hvad man vil resten af sit liv. Tine Sall Jensen er UU-vejleder i Aarhus Kommune, og hun oplever, at de uddannelsesparate elever også selv ønsker at modtage individuel vejledning for at blive bedre rustet til fremtiden. Ifølge hende bliver en erhvervsuddannelse ofte fravalgt, fordi det kan være skræmmende at skulle fastlåse sig på en bestemt retning efter grundskolen
”Valget af ungdomsuddannelse kan virke uoverskueligt, og jeg tror at mange unge føler sig overladt lidt til dem selv, og så vælger de måske bare gymnasiet, fordi de ikke kan tage stilling til andet,” siger Tine Sall Jensen.
Regeringen enig i problematikken
Hvis reglerne på området skal ændres, kræver det et politisk indgreb. Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær medgiver, at den manglende individuelle vejledning er et problem, men understreger samtidig at det endnu ikke er noget, regeringen konkret har arbejdet med.
“Den manglende vejledning kan betyde, at nogle havner i gymnasiet på et forkert grundlag. Vi har i det hele taget et blik på, hvordan vi kan forbedre vejledningsindsatsen for de unge, men ikke så konkret, at vi har et lovforslag på vej,” siger Kasper Sand Kjær.
Selvom uddannelsesordføreren forstår kritikken, så mener han dog også, at mange andre faktorer, som f.eks. de unges familie og omgangskreds, har større betydning for valget af uddannelse, end UU-vejledningen har.