Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og der er enighed om at der må rettes op på erhvervsskolernes haltende optagelsestal. Men årsagerne til de lave tal er mangeartede og har dybe rødder, og ingen umiddelbare løsninger melder sig.

Af Jens Haag og Andreas Erecius Christensen

“Eajj, jeg ville meget hellere være blevet hjemme og sove,” beklager en søvndrukken teenager sig, mens lærerne tysser og forsøger at holde styr på malstrømmen af elever fra 7-10. klasse, der er på vej til Ceres Arena for at deltage i AarhusSkills.

Det er femte år i træk, at arrangementet afholdes her af foreningen Skills Danmark.

Eleverne dyster mod hinanden i praktiske håndværksfag – vinderne kvalificerer sig til Danmarksmesterskabet og modtager, måske næsten lige så vigtigt for en hormonramt teenager, penge til at afholde en federe klassefest.

Samtidig får eleverne mulighed for at møde nogle af de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, der byder til Virtual Reality, indpakningskonkurrence og quizzer hvor man kan vinde biografbilletter.

Arrangementet har til formål at skabe en positiv historie om erhvervsuddannelserne. For det har de hårdt brug for.

100 milliarder i tabt vækst

Danmark mangler faglærte og det bliver endnu værre i fremtiden, advarer både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri.

Det kan ende med at koste det danske samfund næsten 100 milliarder kroner i tabt udbytte og vækst, ifølge AE.

En af de betydeligste årsager til manglen på faglærte er, at andelen af ungdomsårgangen, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, gennem mange år har været støt faldende.

For at modvirke denne udvikling vedtog et samlet Folketing (undtagen Enhedslisten) i 2014 Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Aftalen bestod af en række delmål, hvoraf det første og vigtigste var, at mindst 25 % af en ungdomsårgang skulle begynde på en erhvervsuddannelse i 2020, modsat de omtrent 19,6 %, der begyndte i 2014.

Men nu, et år før målet skulle være opfyldt, halter tallene stadig bagefter: Kun 20,1 % af ungdomsårgangen i 2019 valgte en erhvervsuddannelse. Det er en fremgang, men udviklingen er langsom og svingende.

Et langt projekt

Tallene bekymrer uddannelsesanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

”Det bliver tydeligvis ikke muligt at nå det fastsatte mål til næste år,” siger hun.

Det er positivt, at man har fået et øget fokus på problemet, og hun peger på at tallet i 2019 er det højeste i mange år.

”Men vi må indstille os på, at det nok bliver et længere projekt, end man har sat sig op efter. Igennem mange år har de unge hørt, at gymnasiet var det bedste og sikreste valg, og den udvikling er kompliceret og svær at vende.”

Gymnasiet kan være et fravær fra valg

Men spørgsmålet er, hvor langt man kan komme med vejledning og information, for udfordringerne med at få folk til at tage erhvervsuddannelse har dybe rødder og har sat sig godt fast i det danske samfund.

Ifølge lektor med speciale i erhvervsuddannelser fra Aarhus Universitet Ida Juul har erhvervsskolerne især lidt under, det hun kalder ”gymnasiernes enorme succes”.

”Op igennem 90’erne og 00’erne kom den her stærke idé om videnssamfundet frem. Danmark skulle primært leve af forskning og viden, og derfor blev gymnasiet og universiteterne fremturet som det bedste valg. Det er simpelthen svært at komme den overbevisning til livs, selvom man er blevet opmærksom,” siger Ida Juul.

Og den overbevisning hænger stadig ved. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne generelt ikke ser lyst på erhvervsuddannelserne: Kun 21 % af danskerne ville anbefale et ungt menneske at søge ind, mod 30 %, der ville anbefale en gymnasial uddannelse.

”Dertil kommer, at der i det nuværende samfund er et pres på de unge for at vælge og gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt. At vælge gymnasiet kan faktisk resultere i en lettelse af det pres. Det er jo på sin vis et ikke-valg, hvor man får tre års ”betænkningstid”, før man så beslutter sig for, hvad man vil bruge resten af sit liv på bagefter,” siger Ida Juul.

Flyt til storbyen og realiser dig selv

Eva Mærsk er sociolog og skriver Ph.D. om unges stedtilknytning og valg af uddannelse, og ifølge hende hænger udfordringen med at få unge til at vælge erhvervsskolerne tæt sammen med idéen om videnssamfundet – men især også den selvforståelse de unge har omkring deres uddannelse:

”Vi lever i et stærkt individualiseret samfund, og det at vælge en uddannelse er et stort og betydningsfuldt valg. For at selvrealisere sig på den mest succesfulde måde, er der to ting, der kommer særligt til udtryk: Du skal helst have en lang og prestigiøs uddannelse, og du skal helst flytte væk fra din fødeby.”

De fortællinger om succesfulde mennesker, som unge ser og tager til sig, handler ofte om udbrydere, der flytter væk fra deres hjemstavn og opnår stor succes og anerkendelse i storbyen. Her kan man ”finde sig selv” og ”blive til noget”.

”Og i den forstand passer erhvervsuddannelserne ikke så godt ind. De er mindre urbane og individualiserede – og mange arbejdspladser findes i provinsen. Men hvis de områder man i den offentlige diskurs nedladende kalder Udkantsdanmark fortsat forsømmes, kan det medvirke til at gøre det endnu sværere at nå de opsatte mål,” siger Eva Mærsk.

Kan ikke løse problemet med et snuptag

På den gamle Kalkværksgrund i Aarhus ligger Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor unge kan komme ind fra gaden og få hjælp til valg af uddannelse. Grupper af unge sidder ved runde borde og taler lavmælt sammen.

”Problemet er vel så grundlæggende, at der er så mange faktorer, der spiller ind og løber så dybt i samfundet, at ingen lige kan komme med én løsning, der kan løse problemet med et snuptag,” siger Tina Sall Jensen, der er koordinator og UU-vejleder.

”Det er positivt at det går fremad, og der er mange villige og kompetente kræfter, der arbejder for at få flere til at finde deres rette plads og vælge en erhvervsuddannelse. Men det kan jo heller ikke nytte noget at tvinge nogen til at gøre noget, de ikke har lyst til.”

På trods af de lidt dystre udsigter, kan man ifølge sociolog Eva Mærsk måske sætte sin lid til et fremtidigt ungdomsoprør.

”Hvis en given idé har været fremherskende, kommer der jo tit en modreaktion: Man kunne forestille sig, at det praktiske håndværk og ”Udkantsdanmark” fik en opblomstring og blev cool igen. Men det hjælper selvfølgelig ikke på problemet her og nu.”

Tilbage i Ceres Arena åbnes konkurrencen med en tale af en politiker i gråt jakkesæt og slips.

“Man skal ikke bare tage et valg, fordi det er det, alle ens venner gør,” formaner han. 

På tribunerne har især drengene opdaget at dagens program udgør et udmærket slagvåben hvis man folder det to gange sammen. De springer leende over stolene og jagter hinanden.

Og det lader til at være betydeligt mere interessant end talen.